Avanceret øjenlågskirurgi

Trætte, tunge og posede øjne?

Med alderen mister huden sin elasticitet. Dette kan medføre et overskud af hud, fedt og muskelvæv omkring øjnene, som kommer til udtryk ved tunge, hængende øjenlåg eller poser under øjnene. Det kan give et træt og forældende udseende, men det kan også give et indsnævret synsfelt, sviende røde øjne samt evt. hovedpine. Ofte kan det rettes med en øjenlågskorrektion. En korrigerende øjenlågsoperation kan altså ikke blot give et friskere og mere ungdommeligt udseende, men også afhjælpe fysiske gener. Øjenlågsoperationer foretages hyppigst på grund af tunge øvre eller nedre øjenlågshud, hængende øvre øjenlåg (ptose) eller øjenlåg der er enten roteret indad (entropion) eller udad (ektropion).

Kendt fra TV-Avisen

TV-Avisen fulgte med Terry fra USA, da han fik en smile-øjenoperation ved Øjenlægernes Center.

Operation af øjenlågn

Øjenlågskorrektioner er de mest almindelige kosmetiske operationer i Danmark. Indgreb på henholdsvis øvre og nedre øjenlåg kan laves hver for sig, men det er også muligt at kombinere de to indgreb. Højre og venstre øjenlåg opereres normalt samtidig. Typisk bliver øjenlågskirurgi udført under lokalbedøvelse, og du kan tage hjem umiddelbart efter. Ved avanceret øjenlågskirurgi fjernes overskydende hud i øjenlågene under lokalbedøvelse, og huden lukkes efterfølgende med nylonsutur i eksisterende hudfolder, hvilket giver det mest naturlige resultat med ar der kan være næsten umulige at se.

Landets førende specialister

Øjenlægernes Center har tilknyttet overlæge Mikkel Lyngholm i Aarhus og samarbejder med øjenkirurg Niels Rath i København, som begge er nogle af landets førende specialister indenfor dette område. Vi giver dig en komplet analyse af dine øjenomgivelser, hvor der tages højde for hængende øjenbryn og andre anatomiske karaktertræk ved dit ansigt. Vi ønsker, at du skal føle dig tryg under hele forløbet og gå herfra med et tilfredsstillende resultat. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse sig til Øjenlægernes Center på 70 87 95 81.

Glade patienter

Vi har udover Maria og Louise mange andre glade patienter, som du kan læse om her: Patientberetninger. Derudover kan du også læse vores Facebook anmeldelser.

Kontakt Øjenlægernes Center i København

Hvis du ønsker at gøre noget ved dine synsproblemer, og søger du en øjenlæge i København, står vi klar til at tage imod dig på Øjenlægernes Center. Du er altid velkommen til at kontakte os via telefon eller kontaktformularen.

Du finder os på Hans Edvard Teglers Vej 9, 2920 Charlottenlund i København. Centret ligger inde i et stort lægecenter i Jægersborg Allé Midtpunkt i Charlottenlund i København. Du kan enten benytte indgangen via Jægersborg Allé nr. 44 eller tage indgangen direkte fra parkeringspladsen på Hans Edvard Teglers Vej. Du kan holde gratis på parkeringspladsen i to timer, og du kan også tage S-togs linie C, som går 500 meter derfra.